Oprindelse
Navnet Engvang blev den 16. maj 1913 købt af Anders Peder Engvang og tildelt 11 personer i slægten (dem som leverede på dette tidspunkt). Før den 16. maj 1913 ses det af navnebeviset, at Olav Johan Engvang Hansen og Lars Peter Engvang Hansen allerede bar navnet Engvang som mellemnavn. Der kunne derfor tænkes, at Niels Peder Hansen har fundet (opfundet) navnet Engvang, da hans fødstefødte søn Olav Johan Engvang Hansen bærer navnet. Det antages derfor at navnet stammer fra den 5. marts 1905 (Olav Johan Engvang Hansens dåbsdag). Der er derfor lidt af en gåde hvorfor Karen Hansen født den 7. november 1906 ikke har fået mellemnavnet Engvang. Dette kan måske hænge sammen med, at der ikke var normalt for en pige dengang at bruge sit døbte efternavn efter indgåelse af ægteskab. Karen blev senere gift og derefter kaldt Karen Jonsen.
Navnet er navnet på et geografisk område som A. P. Engvang beskriver således i hans erindringer om hans liv: ”Engvang kaldes den, navnet er sikkert fra gammel tid … Vejen går til Engvang fra hovedlandevejen til Helsinge og Mullerup, stik mod vest, først op ad en meget stor bakke, som kaldes Clausberg, og en noget længere mod vest som er mindre, så skråner terrænet, jævnt ud mod bæltet og langs dermed over til handelspladsen som kaldes Mullerup havn.”. Af A. P. Engvangs erindringer er huset i Engvang optegnet (se A.P. Engvang i Slægtsbogen).
Betydning
Navnet Engvang findes ikke i de to store leksikoner Salomonsen & Ravnkjærs konversations leksika. Der må derfor formodes at navnet er sammensat af to ord (Eng og Vang).
Efter Salomonsen bind VII side 194 betyder Eng et lavt og fugtigt jordsmon, klædt med en af fugtigheds- jordbunds- og brugsforholdende tilpasset vedvarende og tæt vegetation, der især består af græsser med en størrelse eller mindre indblanding af andre urteagtige planter, og som anvendes til høslæt og afgræsning. Eng forekommer navnlig ved bredderne af vandløb, omkring indsøer og fjorde samt ved havet.
Deres godhed beror på plantedækkets beskaffenhed, og dette er især betinget af fugtighedsforholdene og jordbundens og vandets beskaffenhed.
Efter Solomensen bind XXIV side 522 betyder Vang, en engslette. I Norge bruges ordet særligt om en sættervang, grønning omkring en sætter. Ligeleder er vang navnet på to norske byer.