Den gamle roskildske Slægt
Navnet tyder på at denne slægt oprindeligt stammer fra Tyskland og nede i Bagpommeren ligger eller har ligget en landsby Brunnechen, der tilhørte klosteret Colbaz, der i det 12th århundrede var stiftet af danske munke fra Esrom kloster.
Familienavnet forekommer allerede tidligt i Danmark i Dronning Margrethes I tid. Historien melder, at i året 1402 døde i Roskilde enken Margrethe ”Brünnikini” (den latinske form for navnet). Hun synes at have været en velhavende dame, eftersom der fortælles, at hun havde skænket rige gaver til domkirken, hun kaldes derfor ”vidua bene merite” (en velfortjent enke).
Kantor ved domkirken, altså en af dens prælater, Johannes Brünnikini var mulig en søn af denne enke. Han nævnes flere gange i dokumenter fra Dronning Margrethes I tid. I et sådans fra 1406 hedder der, at han sælger nonnerne i Vor Frue kloster i Roskilde et bryggerkar. I et brev fra 1411 i Rigsarkivet står, at Hannes Brünnikeson, Kantor i Roskilde, tilligemed hele kapitlet bevidner, at Dronning Margrethes I har stiftet et alter i domkirken til sjælemesse for ridderen Abram Brothersen.
Kantor Johannes Brynnikesøn døde 11. Nov. 1441 ( om onsdagen på ottende dagen før S. Morten Bisps dag), og blev begravet i domkirkens kor. Hans gravsten er nu forsvunden, men indskriften er bevaret i Erik Pontoppodans ”Marmora Danica” I, 20. Den løs således: Hic jacet Johannes Brünnikini, cantor roskildensis, qui obiit anno Domini MCDXLI feria qvarta infra octav. S. Martini”. Fra Roskilde domkirkes “gravminder” står der: Stenen lå østligt i Midtskibet »lige straks ud for Alteret (lige Vest for Kannikekoret) midt på Gulvet«.
Forbindelsen med disse ældre Brünnicher og de nulevende, kan imidlertid ikke påvises, skønt det godt kan være muligt, at det er samme familie. Sagnet vil derimod vide, hvad der også er optegnet i en af den bekendte kantor Giessing i 1775 forfattede stamtavle, at Peder Brünnich, drejer fra Rostock, nedsatte sig i Roskilde år 1600 og blev stamfar til de nulevende Brønnicher. Under et ophold i Rostock 1875 foretog jeg en undersøgelse, for at se, om der nu levende nogen af dette navn i byen, men jeg fandt intet. Så jeg henvendte mig til en derboende arkivar og historiker, som ydede mig velvillig hjælp og efterså en mængde gamle registre over borgerne, men heller ikke han fandt navnet. Det kan tænkes, at Peder Brünnich har opholdt sig nogen tid ti Rostock på gennemrejse til Danmark.
Kantor Giessing har i den omtalte stamtavle fra 1775, som Hundrup har benyttes til sin stamtavle af 1851, en lille interessant meddelelse, som Hundrup har udeladt, men som fortjener at bevares, da den omtaler Frederik den 4des skånske krig. Der nævnes en guldsmed, Jørgen Winther i Roskilde, født 1671 i Helsingborg, død 1721. Om ham skriver Giessing, at han ”var af de tro skåninger, som gav rapport, da kong Frederik IV gik på Skåne og derover nød han kgl. nåde til hans død”.
Om Peder Brünnich, født 1660, drejer i Roskilde, hedder mere fyldigt end hos Hundrup: ”I den store ildebrand 1731 d. 20. april vilde han hos sin søn redde en kiste, men forløftede sig, gik hjem og døde samme nat”. Hans og kones, Anne Marcusdatters portrætter er i mit eje.
Roskilde, den 16. februar 1910. J. Kornerup Professor